Koldinghus i Kolding blev grundlagt i slutningen af 1200-tallet og opbygget gennem århundreder, hvor slottet havde en omskiftelig tilværelse, og mange forskellige funktioner som fæstning, kongeligt residensslot, ruin, museum og ramme om talrige forhandlinger.
Under den voldsomme pestepidemi i København i 1711 opholdt kong Frederik 4. og hoffet sig på Koldinghus.
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. forhøjede vestfløjen med en etage og opførte det såkaldte Kæmpetårn, der hed sådan på grund af de fire statuer af helte og kæmper fra græsk mytologi opført på tårnet. I dag er kun statuen af Herkules tilbage. Slottet brændte i 1808 under de spanske hjælpetroppers indkvartering og lå hen som ruin i en længere årrække. Gennem en ca. 100-årig periode er ruinen gradvis blevet overdækket og genopbygget for endelig at stå færdigrestaureret i 1991.