Mindesten fra Anden Verdenskrig, ved Ellemosevej tæt på Tranbjerg

Mindesten fra Anden Verdenskrig, ved Ellemosevej tæt på Tranbjerg

497,50 DKK

(inkl. moms)

MINDESTENEN PÅ ELLEMOSEVEJ
Den mest dramatiske begivenhed i Tranbjerg under Besættelsen fandt sted kort tid før krigens ophør, den
24. marts 1945. Den dag foretog fire modstandsfolk en aktion mod et tysk militærfly, som var nødlandet på
en mark ved Slet. I alt seks tyske soldater bevogtede flyet, og to af dem var bevæbnede vagter helt tæt på
det. Aktionen udviklede sig dramatisk og endte fatalt for to af modstandsfolkene, som blev dræbt.
Aktionen
Ca. 40 år efter skrev en af de overlevende, Vagn Olesen, nogle erindringer om begivenheden. Han havde
hørt at to tyske jagerfly var nødlandet syd for Aarhus, og han cyklede sammen med tre kammerater ud for
at undersøge omstændighederne nærmere. De var alle fire medlemmer af modstandsgruppen ”5.
kolonne”, som fra september 1944 havde foretaget mange sabotageaktioner i Aarhus. De fire bevæbnede
modstandsfolk havde i sinde at ødelægge flyene eller i det mindste at fjerne våben og ammunition fra dem.
Det første fly de kom til, var imidlertid så godt bevogtet, at de opgav at foretage sig noget.
Derefter cyklede de til Slet, hvor det andet fly stod på en mark syd for Ellemosevej mellem Slet og
Tranbjerg. Ved flyet stod to bevæbnede vagter. Modstandsfolkene fandt ud af, at fire andre tyske soldater
holdt frokostpause i et skur tæt ved en gård, og det lykkedes dem at overrumple og afvæbne de tyske
soldater. En af danskerne, Vagn Olesen, blev sat til at fjerne de tyske våben fra skuret, mens de tre andre
kommanderede de fire tyske soldater til at bevæge sig mod det tyske fly med hænderne i vejret. På den
måde var det planen at afvæbne de to vagter ved flyet for at kunne fjerne maskingeværerne og
ammunitionen. Aktionen så ud til at lykkes, men pludselig affyrede Hans Zeuthen Engberg en
maskinpistolsalve, måske fordi han var ved at snuble. Der opstod forvirring, og de to tyske vagtposter
begyndte at skyde. Henning Riber Christensens karabin svigtede, og de tre danskere tog flugten. Hans
Zeuthen Engberg og Niels Mølgaard Mikkelsen blev ramt og dræbt, mens det lykkedes for Riber Christensen
at flygte. Også Vagn Olesen flygtede og nåede i sikkerhed. En af de tyske soldater blev såret alvorligt.
Det er vanskeligt præcist at beskrive, hvad der skete i de afgørende øjeblikke, og der findes flere lidt
forskellige beskrivelser af aktionens forløb. Den bedste kilde er en kortfattet rapport til ledelsen af ”5.
Kolonne”, og den må være skrevet af Henning Riber Christensen, da han var det eneste danske øjenvidne,
idet Vagn Olesen (gruppe 2) var optaget af at fjerne våben fra tyskernes skur. ”Den 24/3 gik 3 af os med
en mand fra gruppe 2 til Angreb mod en nødlandet tysk flyvemaskine ved Sleth. Frivagten blev holdt op i et
nærliggende skur og ført – 4 i alt – foran vore 3 op mod maskinen. Gruppe 2 blev efterladt i skuret for at
samle våben sammen. Den tyske Gefreiter fik ordre til at kommandere vagterne til at nedlægge våbnene.
De var i færd med det, da Engberg, uvist af hvilken grund, affyrede en maskinpistolsalve. Resultatet var, at
vagterne greb til våben. Vor karabin svigtede, og alle 3 løb. Hans Zeuthen Engberg og Niels Mølgaard
Mikkelsen blev ramt, og ingen kom til bevidsthed. Den officielle dødsattest lyder for Mikkelsens
vedkommende først på den 26/4.
Gruppen fjernede 3 rifler og en pistol. Vi mistede en maskinpistol og en omdrejningspistol.”
Tyskerne begravede hemmeligt de to dræbte modstandsfolk på Skejby Mark, hvor også andre henrettede
eller dræbte danskere blev begravet. Kort efter Befrielsen fandt man gravene, hvorefter Hans Zeuthen
Engberg blev bisat på sin hjemegn, Torsted kirkegård ved Horsens, mens Niels Mølgaard Mikkelsen blev
bisat på Vestre kirkegård i Aarhus.
 


Model/Varenr.: 20210530-109
stk.