Åle Katrines hul

Åle Katrines hul

497,50 DKK

(inkl. moms)

Citat fra Fællesbladet:

I efteråret skrev vi om Katrine Nielsen i forbindelse med omtalen af den nye cykelsti langs Ajstrupvej, og kaldte hende Åle Katrine. Vi blev efterfølgende kontaktet: Hun hed ikke Åle Katrine, men Fiske Katrine, og hullet hed Fiske Katrines hul. Det skrev vi derfor i en rettelse i julenummeret - og så kimede telefonerne til redaktionen!

Folk var mere eller mindre fortørnede og belærte os om, at Fiske Katrine havde hun aldrig heddet. Derimod var den god nok med Åle Katrine. En fortæller, at de som drenge kaldte hende Åle Katrine, fordi hendes sokker sad i ål. For ål solgte hun vist ikke. Andre havde ikke hørt, at hun skulle være kaldt noget andet end Katrine. Nogle fastholdt, at hun hed Fiske Katrine.

Der er altså stor uenighed om fakta, men ét er sikkert - der findes utroligt mange historier om denne Katrine Nielsen, for mange på egnen husker hende, og mange har kendt hende. 

Beder-Malling Egnsarkiv er for øjeblikket i gang med et større research-arbejde for at finde frem til fup og fakta omkring hende, og vi regner med at bringe det spændende portræt af hende i næste nummer af Fællesbladet.

Vi ved, at hun boede i sin grønne banevogn på Elmosevej i Neder Fløjstrup. Vognen er væk i dag, men man kan endnu se den lille stump grund, som hun boede på, helt ud til vejen, på den østlige side af vejen, ikke langt fra Fløjstrupvej.

Hun boede alene og drog hver dag til Norsminde for at hente fisk, som hun herefter gik rundt og solgte. Det fortælles, at hun gik fra Norsminde til Malling og gjorde hvil i det naturlige indhug i skrænten på Ajstrupvej. Nogle kalder det Åle Katrines hul. Det hedder det nu ikke, fortæller Anders Nørgaard fra Egnsarkivet. Det har altid heddet Fiskepigens Hul, og navnet har slet ikke noget med Åle Katrine at gøre… Og sådan er der så meget, når historiske fakta om Katrine Nielsen og historien om hende i folkemunde sættes op mod hinanden. 
 


Model/Varenr.: 20140930-007
stk.