På Vilhelmsborgvej ved Vilhelmsborg – ligger der fem næsten ens huse.
Det er Vilhelmsborgs tidligere landarbejderboliger, der er opført parvis i årene
1890 – 93 under baron Carl Gyldenkrone (1863 – 95).
Oprindelig var der 6 huse, men 2 er blevet nedbrudt, antagelig efter brand, og et af dem er igen blevet
genopført i 1988 i samme udformning og ydre fremtræden som de 4 andre huse.
Betegnelsen ”Polakhusene” stammer fra en senere tid. Omkring 1920 kom der i en
årrække om sommeren 12 polske piger til gården.
De boede i den første af landarbejderhusene.
De polske piger hjalp til med roerensning, høst og roeoptagning.
De var altid glade og smilende og meget flittige – og det er deres tilstedeværelse i det
første hus, der efterfølgende har givet navn til alle husene.