Stråsø Plantage

Stråsø Plantage

399,00 DKK

(inkl. moms)

 

Størrelse: 50 x 70 cm

Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland.
En del af plantagen hører til Natura 2000-område nr. 64.
Plantagen, der omfatter mange forskellige naturtyper, er en af de største af sin slags i Danmark med et areal på 3.300 hektar.
Området er ejet af den danske stat og administreres under Naturstyrelsen fra Klosterhede Statsskovdistrikt.
En stor del af plantagen, primært hedeområder, er fredet.
Stråsø Plantage og Vind Hede blev i 2018 udpeget som en del af Danmarks Naturkanon.

Plantagen ligger i tre kommuner: Holstebro (ca. 40 %), Herning (ca. 40 %) og Ringkøbing-Skjern Kommuner (ca. 20 %).[4]

Historie
Fra for cirka 14.000 år siden blev området, der nu er Stråsø Plantage, så småt dækket med planter, hvorpå fulgte forskellige dyrearter, og med dem fulgte mennesket på jagt efter dyrene.
Lige øst for plantagen er der fundet spor af en boplads fra stenalderen, lige som der inden for plantagens område findes flere gravhøje fra bronzealderen.

Da jordbrug blev almindeligt, havde bønderne for vane at rydde et stykke skov for at dyrke afgrøder, og når udbyttet blev for småt, fældede de nye områder, hvorpå processen gentog sig.
Dette førte efterhånden til, at størstedelen af området blev relativt goldt, hvorpå heden overtog pladsen.
Dyrkningen fortsatte, men med beskedent udbytte, og bøndernes dyr græssede på hederne og i engområderne langs vandløbene.

I 1600-tallet nåede heden sin største udbredelse, og helt frem til omkring år 1800 var der hede i cirka 40 % af Jylland.
Herefter begyndte man at opdyrke jorden med mere effektive metoder, så der i 1950 blot var 8 % af Jylland, der var hede.
Imidlertid er den vestlige del af Jylland ofte udsat for kraftige vestenvinde, der kan forårsage jordfygning, og for at imødegå dette, begyndte staten i anden halvdel af 1800-tallet at opkøbe jordområder og tilplante dem med skove, hvilket beskyttede markerne især øst for skovene.
I 1859 var H.C. Andersen forbi området og kunne fra Lærkehøj, omtrent midt i den nuværende plantage, se ud over et gigantisk område, og han blev efter sigende inspireret til at skrive en af sine mest kendte sange, "Jylland mellem tvende have".
Også Kaj Munk havde tilknytning til området, idet han i en periode ejede Vind Hede, og derfor har en del af denne hede senere fået navnet Kaj Munks Hede.

I 1891 købte staten hedegården Stråsøgaard, og etableringen af skov begyndte i området.
Plantagen fik navn efter gården, og jordopkøb fortsatte i nabolaget til 1940-42.
En del af området blev bibeholdt som hede.
I 1942 blev Ulfborg Statsskovdistrikt oprettet til bestyring af plantagen.


Model/Varenr.: 20070720-105-5070
stk.