H.C. Andersens bro over Giber å

H.C. Andersens bro over Giber å

399,00 DKK

(inkl. moms)

 

Størrelse: 50 x 70 cm

H.C. Andersens bro over Giber å i Vilhelmsborg skovene tæt på Beder

Sankt Hans aftens dramatik
Fredag den 23. juni, Sankt Hans aften, gjaldt besøget herregården Moesgaard og dets ejer, den 46-årige prokurator og departementschef Torkild Christian Dahl, der siden 1838 havde været eneejer af herresædet.
På vejen tilbage til Vilhelmsborg gik den vogn, hvori H. C. Andersen sad, i stykker på broen over Giber Å.
Vognen væltede, og baronen der var kusk faldt af. Han holdt fast i hestenes tøjler og blev slæbt hen ad vejen.
Hans ene datter, der sad ved siden af ham, blev også kastet af vognen.
Alle slap fra uheldet uden mén.
H. C. Andersen var dybt chokeret over uheldet.
I breve til Henriette Wulff og B. S. Ingemann skrev han om den dramatiske hændelse.

H.C. Andersen skrev:
Broen over Giber Å. ” …. Jeg kan ellers fortælle Dem en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften, der kunde have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev Tilfældet med. Vi vare alle fra Vilhelmsborg kjørte i Besøg paa en Naboe­gaard, Mosgaard, der ligger smukt ved Skovene ikke langt fra Stranden, vi var her nede, hvor der er særdeles skjønne Skov-Skrænter, Søen var ganske stille, Helgenæs og hele Molbolandet laae med den smukkeste Lilla-Farve; det Hele havde noget sydligt i sin Belysning. – Før vi imid­lertid forlod Mosgaard var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren kjørte den Vogn jeg var paa og een af Baronesserne sad hos ham. – Da vi nærmede os Wilhelmsborg gik der Noget løst paa Vognen, hvorved denne ikke længer kunde styres, vi skulde over en høi Bro, og her, i fuld Fart tjørnede Vognen mod een af de høie Afvisere, det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet, og Hestene sprængte Remmer og Tøi, saa at Kammerherren fløi paa Hovedet ud, men vedblev at holde paa Hestene uagtet de slæbte ham et Stykke med; den unge Baronesse laae næsegruus kastet ud, derimod en Frøken Kjærulf, Capitainens Datter fra Aarhuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt forskrækkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden laae i min gode Seng, var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse iaften vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu i Miraklernes Tid….”

Granitbroen over Giber Å
Broen, hvor det på hjemvejen fra Moesgaard gik galt, er broen over Giber Å ved Vilhelmsborg Allé, der forbinder Oddervej med Vilhelmsborg.
Broen er i dag en betonbro med rødt jernrækværk, men i 1853 var den en granitbygget bro.


Model/Varenr.: 20211017-043-5075
stk.