Dronebillede af Gudenåen og Hornbæk Enge ved Randers

Dronebillede af Gudenåen og Hornbæk Enge ved Randers

498,75 DKK

(inkl. moms)

Hornbæk Enge (126 ha) ligger nord for Gudenåen og strækker sig på begge sider af motorvejen. Området blev inddraget til landindvinding i 1959, hvor vandstanden blev sænket ved udpumpning til Gudenåen. Aage V. Jensen Naturfond erhvervede arealet med det formål at give det tilbage til naturen og sikre en reduceret udledning af kvælstof og fosfor til Gudenåen. Naturgenopretningen i området blev påbegyndt i 2008.

Retableringen har omfattet:

Reduktion af højden af diget vest for motorvejen
Gennembrydning af diget vest for motorvejen
Gangbroer over gennembrydningerne vest for motorvejen
Rørgennemføringer i diget øst for motorvejen
Etablering af ”Fugleø” mellem motorvejen og Vasen
Afværgedige mod kolonihaverne i Vasen
Afværgedige for at sikre motorvejsbroen
Afbrydning af dræn og tilkastning af kanaler
Fjernelse af pumpestationen
Anlægsarbejderne har gjort området mere fugtigt, og det har fået en varierende søflade. Der er blevet uhindret forbindelse til Gudenåen, og derved bestemmer vandstanden og vandføringen i Gudenåen nu mængden af vand i området. Da Gudenåen er påvirket af tidevandet og vindstuvning i Randers Fjord, vil vandstanden svinge meget, og det giver mulighed for en mere naturligt varieret flora og fauna.

Projektet forventes at betyde, at kvælstofudledningen til Gudenåen reduceres med 33 tons kvælstof pr. år. Der vil fremover ikke blive gødsket, og arealerne vil i videst muligt omfang blive afgræsset. Gennembrydningerne af diget mod Gudenåen er gennemført i 2010, og Gudenåen har hurtigt fyldt de lavere liggende områder op med vand, mens resten af området vil få karakter af sump og både våde og tørre enge. Publikums adgang til området sikres ad Pramdragerstien.


Model/Varenr.: HHS-20210728-849
stk.