Sådan blev Ole Jakobsen til den utraditionelle og tilbage igen
Den Utraditionelle havde 25 års jubilæum i 2019, men historien starter meget før
Der var engang
Helt tilbage i 1978, startede det hele i den lille landsby Værum ved Randers. Jeg havde lige købt mit første kamera. Et lille lommekamera til 110 film, som det hed dengang. Jeg var stolt og helt klar til at skyde mine første mester billeder. Jeg havde også en anden interesse, nemlig Formel 1, så hvorfor ikke kombinerer de to.
En meget tidlig morgen, gik turen i bus mod Anderstorp i Sverige, hvor Sveriges sidste Formel 1 Grand Prix blev kørt. Jeg skød løs og glædede mig som et lille barn, til at komme hjem og få billederne fremkaldt. De blev ikke helt, som jeg håbede, sådan mildest talt.
Niki Lauda vandt forøvrigt i Brabhams berømte støvsuger racer og turen fik kun min fascination af Formel 1 til at stige.
Nogle uger senere skete der noget skelsættende. Noget som fik mit liv til at vende på en tallerken og som har fået positive konsekvenser, til den dag i dag. En søndag fik vi besøg af to fotografer på den fædrene gård. Mine forældre mente jeg lige kunne vise dem rundt. Det gad jeg ikke, men autoritetstroen var alligevel højere dengang, så det endte jeg med at gøre alligevel.
Jeg viste dem rundt i et par timer og de fortalte, at de havde nogle ideer til en fotoudstilling i det lokale forsamlingshus. På den tur skete det. Med inspiration af deres fortælling og begejstring, fik Jeg en helt altoverskyggende interesse for fotografering, en besættelse, som holder den dag i dag.
Bare en hobby
De første mange år, var det kun en hobby, hvor motorsport var første prioritet. Det gav salg til flere magasiner bl.a. det hedengangne Bilen Motor & Sport.
Med tiden kom også bestillinger på portrætter af venner og kollegers børn. Her blev min interesse for portrættet skabt.
Starten
I 1994 arbejde jeg sammen med en make-up artist på billeder til udstillinger flere steder i Randers. Et lejemål i en mildest talt ældre bygning Adelgade 6 blev ledig og det lejede vi som atelier og værksted. Det var stadig kun tænkt som en hobby.
Efter sommerferien 1994 kom der lidt forsigtige forespørgsler på fotografering og det kunne jeg jo ikke sige nej til. Nogen af de første kunder fra dengang, er den dag i dag venner af huset.
Den 15. oktober 1994 åbnede ”den utraditionelle” officielt med et brag af en reception.
Børn og bryllupper
De første mange år blev det bryllups fotografering og portrætter af specielt børn, som kom til at præge og skabe den utraditionelle.
Nogen af de helt små børn, som jeg fotograferede dengang kommer nu som voksne og bliver fotograferet med deres børn. Det er en stor glæde og helt fantastisk at følge familier over mange år. Indtil nu er det blevet til ca 600 bryllupper og i omegnen af 25.000 mennesker har været foran kameraet i de 25 år.
Hvorfor og hvordan
Jeg er uddannet lagerekspedient ved det hedengangne S.C. Sørensen. Så uddannelsen er ikke fotograf. Det er autodidakt, som det hedder med et fint ord.
Her 25 år efter kan jeg også indrømme, at på det tidspunkt var der ikke råd til det nødvendige udstyr til store atelier fotograferinger.
Derfor måtte der findes på alternative løsninger og ideen med de udendørs og mere levende bryllups billeder blev skabt.
Jeg havde så aldrig forestillet mig, at det blev en trend, som bliver brugt den dag i dag.
Føler man sig lidt frem og er lidt usikker på hvad man gør, så sker det, at man rammer plet.
Underværket
I 2004 blev de fysiske rammer for dårlige og upraktiske i Adelgade. Den utraditionelle flyttede i Underværket, som var og er et spændende multikulturelt sted i Randers.
I Adelgade tiden havde forretningen også et populært og succesrigt kunst galleri med udstilling af skulptur og malerkunst.
Jeg ønskede at genåbne kunst galleriet, men det krævede mere plads, så en flytning mere var nødvendig. Det blev til St. Voldgade i 2009.
St. Voldgade
Atelieret og galleriet lå fantastisk i St. Voldgade. Der var god plads til både foto, kunst og efter et par år også til en række velbesøgte foredrag.
I disse år udviklede foto forretningen sig også i en ny retning. Flere og flere virksomheder kom til og det blev specielt personale fotografering, som blev og er et stort arbejdsområde. Fotograferingerne foregik af praktisk årsager, som regel hos virksomhederne.
Private kunder efterspurgte også mere og mere fotografering i personlige omgivelser. Det betød at døren i forretningen var låst meget af tiden. Det var uholdbart.
En lørdag eftermiddag, efter en meget lang arbejdsuge, gik jeg en tur ved Gudenåen og pludselig kom ideen flyvende. Hvad med at lukke og flytte virksomheden hjem?
Den tanke gik jeg og fintænkte lidt på i et par uger. Resultat blev, at fra 1. maj 2016 blev den fysiske butik lukket og jeg har siden lavet ca. 90% af mine fotograferinger ude hos mine kunder.
Og nu
Det mobile atelier er nu en velfungerende realitet og det bliver brugt til besøg hos virksomheder og private kunder i det meste af landet.
For erhvervslivet/kommuner er de største arbejdes områder personalefotografering og virksomheds portrætter.
For private laver jeg rigtig mange familiebilleder, både den nære familie og den helt store familie, men absolut også billeder af konfirmationer, studenter og andre mærkedage.
Senior fotografering er på vej til at blive et spændende arbejdsområde. Det er som regel billeder af aktive seniorer med deres hobby eller familie, men det kan også være portrætter på plejehjem, hvor den ældre måske ikke har så gode muligheder for at bevæge sig rundt.
Jeg har også stadig et lille og meget hjemlig atelier, hvor jeg laver mindre opgaver. Her er plads til 3-5 personer. Det virker fint og for en del mennesker giver det hjemlige en beroligende effekt.
De næste mange år?
Det er svært at spå, specielt om fremtiden, men går det som jeg ønsker, fortsætter jeg med at udvikle det koncept, jeg arbejder med nu. Og hvorfor så det? Simpelthen fordi jeg syntes det er utroligt sjovt og giver en daglig glæde.
I løbet af 2020 har jeg udvidet med både et Billedbureau og et Galleri, ligesom flere fotoopgaver fremover, både kan bestilles og købes, med fordel på webshoppen.