Jenle var den berømte forfatter og digter Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Her boede han sammen med sin hustru Nanna Aakjær. Jenle betyder ”alene” på jysk og var et passende navn for placeringen for enden af vejen med udsigt over Astrup Vig. Mange af Aakjærs digte er inspireret af naturen og livet på dette sted.