Castle number 1.:
Malet i en svær tid i mit liv, hvor jeg psykisk havde barrikaderet mig og lukket mig inde i en skal, konsolliderings fase, vil jeg nok betegne det som. Eller som i en kukon/puppe, hvilket jeg ofte gør i mine kreative processer for at udvikle og komme videre. Det var først efterfølgende, jeg så og analyserede på, at man ikke kan slippe ud af borgruinen og at det lille barn og den voksne, på vej ind og udforske borgen, nok er mig selv med mit indre barn i hånden. Jeg var ung og mine forældre lå i skilsmisse. En serie af borgruiner kom ud af det forladte barndomsland i min bearbejdningsproces.