Fontana di Trevi, bedre kendt som Trevi-fontænen, ligger i Roms centrum og er et af verdens mest kendte springvand. Den store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem de vandmasser, som strømmer ud af fontænen.
Fontænen blev påbegyndt i 1732 af Nicola Salvi, som muligvis var inspireret af nogle af Berninis gamle tegninger. Den endelige fontæne var bygget færdig i 1762 af Nicola Pannini. Fontænen får sit vand fra en kilde kaldet Acqua Vergine-akvædukten. Kilden er opført af Agrippa 19 f.Kr. og blev i 1453 restaureret af Nikolaus 5.. Det centrale værk er udført af billedhuggeren Pietro Bracci, mens Filippo della Valle har lavet figurerne i sidenicherne på hver side.
Hovedfiguren er flankeret af to kvinder: Overflodens gudinde, der øser af sit overflødighedshorn, og sundhedens gudinde med en krukke, der omslynges af en slange. I nicherne ovenover anskueliggøres historien om Agrippa, der undersøger kilden, jomfruen har fundet, og som opkaldes efter hende: Acqua vergine (= jomfruvand). Vandet løber stadig frit fra et udspring inderst til højre i fontæne-arrangementet, og tidligere kunne man se ældre mennesker med spande hente vand derfra til eget brug. Dette vand blev anset som det ægte "jomfruelige vand", fordi det ikke var løbet gennem husenes rørsystemer. Gaden, der ender ved fontænen, hedder Via del Lavatore (= Vaskerens gade), for her ved vandposten boede den embedsmand, der havde ansvar for renholdet af Quirinalpaladset, hvor paven dengang boede.
