Kalvø er en lille ø i Genner bugt, som er forbundet med fastlandet med en dæmning.
Omkring Genner bugt er der skov, strand og havn. Området er et af de smukkeste i Rødekro lokalområde. Kalvø har været brugt af mennesker i årtusinder. De mange gravhøje fra vikingetiden og fundene af flinteredskaber vidner herom.
Første gang man hører om Kalvø er i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231. Her kaldes den Calf ø. Man mener, navnet skyldes, at øen oprindeligt blev brugt til græsning af kalve. I 1641 viser et kort tegnet af Johannes Mejer, at øen var dækket af skov.Man ved, at under 30 årskrigen flygtede den omkringboende be-folkning ud på øen for at undgå Christian den Fjerdes lejetropper. Disse tropper var på flugt nordpå og plyndrede de lokale beboere. Ifølge overleveringen roede soldaterne over til øen og gjorde et rigt bytte. I »Danske Atlas« fra 1781 nævnes det i en fodnote at Calløe er ubeboet.
I 1847 købte skibsreder Jørgen Bruhn hele øen for 6.360 rigsdaler. Han ville bygge et skibsværft på den ubebyggede ø. Værftet blev en betydelig virksomhed med smedie, bedding og boliger. På den tid fandtes kun større værfter i København. Det første skib som løb af stablen på værftet blev navngivet »Calløe«. I 1858 blev »Cimber« søsat, det største koffardiskib i Danmark. Senere byggede skibsværftsejeren en dæmning og bro for at lette trafikken til værftet. Værftet mistede sin betydning i takt med at sejlskibenes antal i handelsflåden blev mindre.
