På Odden kirkegård er anlagt et gravsted for de søfolk, som omkom under slaget ved Sjællands Odde, den kendeste af dem ersøløjtnant Peter Willemoes.
På graven er der dels en mindesøjle fra 1808, dels en mindesten over Peter Willemoes og to andre løjtnanter. På søjlen er der en tavle, hvor der bl.a. er indhugget Grundtvigs digt "De snekker mødtes i kveld på hav"
På graven ligger opstablet kanonkugler, som under slaget regnede ind over Sjællands Odde.
De snekker mødtes i kvæld på hav
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1810
Melodi: Carl Nielsen, 1921
De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.
Her er jeg sat til en bavtasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.