Peter Willemoes gravsted på Odden kirkegård

Peter Willemoes gravsted på Odden kirkegård

497,50 DKK

(inkl. moms)

Odden Kirke.
På kirkegården er anlagt et gravsted for de søfolk, som omkom under slaget ved Sjællands Odde, navnkundigst af dem søløjtnant Peter Willemoes. På graven er der dels en mindesøjle fra 1808 (rejst i 1810 af Lorentz Fribert Anneberg), dels en mindesten over Peter Willemoes og to andre løjtnanter. På Søjlen er der en tavle, hvor der bl.a. er indhugget Grundtvigs digt "De snekker mødtes i kveld på hav. På graven ligger opstablet kanonkugler, som under slaget regnede ind over Sjællands Odde.

Peter Willemoes (11. maj 1783 i Assens - 22. marts 1808 ved Sjællands Odde) var dansk søofficer. Han blev født i Assens på Vestfyn.
Willemoes blev allerede 12 år gammel elev på Søkadetakademiet. I 1800, da han var 17 år, fik han sin første officersgrad som sekondløjtnant, hvorefter han havde tjeneste på linjeskibene Louise Augusta og Danmark.
I Slaget på Reden 2. april 1801 fik Willemoes stor berømmelse. Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Det kom til at ligge over for de to engelske mægtige linjeskibe Elephant (med den navnkundige engelske admiral Horatio Nelson ombord) og Ganges. Efter godt 1½ times kamp måtte Willemoes give op og lade batteriet drive ud af kampzonen.
Peter Willemoes var i en periode i russisk tjeneste, men vendte hjem efter englændernes ran af flåden i 1807.
22. marts 1808 var Peter Willemoes ombord på linjeskibet Prinds Christian Frederik med 68 kanoner og en besætning på 576 mand på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre skibe. Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund.
Ombord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var den 24-årige Peter Willemoes
 


Model/Varenr.: 20080704-023
stk.