Hohøj er en 110 meter høj bakke 2 km sydøst for Mariager. Den er kendt for sine historiske folkemøder (grundlovsmøder) og for den store gravhøj øverst. Gravhøjen er 12 meter høj med en diameter på 72 m og er dermed Danmarks største. Undersøgelser i 1990'erne viser at den stammer fra ældre bronzealder mellem 1410 og 1310 f.Kr
Før egnens plantager voksede op, kunne man fra højens top tælle 75 kirketårne, bl.a. spiret på Viborg Domkirke. Der er i 2015 blevet fældet mange høje træer, så der nu er en flot udsigt over Mariager Fjord.
Sydøst for bygningen på Hohøj står en sten, der blev afsløret 4. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920. 50 m vest for Hohøj ligger Lushøj, hvor Blicherstenen er rejst.
Allerede i 1846 planlagde Steen Steensen Blicher, der var præst i Spentrup Sogn, et folkemøde på Hohøj i lighed med Himmelbjergmøderne. Mødet blev dog ikke afholdt pga. Blichers svigtende helbred.
Det første Hohøjmøde blev afholdt i 1912 med Jeppe Aakjær som taler. Han hævdede i sin tale, at der på dette sted burde rejses en mindesten over Blicher. Ideen vandt genklang, og i 1919 kunne Aakjær indvie stenen, hvorpå Blichers digt "Jyden han er stærk og sej" var indhugget. Også digteren Nis Petersen har haft tilknytning til højen, idet han skrev Hohøjdigtene i digtsamlingen Nattens Pibere.
I 1913 blev det første grundlovsmøde afholdt på Hohøj. Mellem de to verdenskrige udviklede møderne sig til en stor folkefest. Statsminister Thorvald Stauning talte der i 1931 og 1932. P. Munch og senere Hilmar Baunsgaard har også talt der, men efterhånden ebbede møderne ud.
I dag tilhører Hohøj og omegnen Hohøjkomiteén, der har nær tilknytning til partiet Radikale Venstre. I 1990 besluttede komiteen, at der atter skulle afholdes grundlovsmøder. Radikale profiler som Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Elisabeth Arnold, Asger Baunsbak-Jensen, Anders Samuelsen og Morten Østergaard har været grundlovstalere på højen. I jubilæumsåret 2012 talte klima- og energiminister Martin Lidegaard og professor Steen Wackerhausen
