Arnakkekilden er en naturlig forekommende kilde ved Ørnsø lige udenfor Silkeborg. Kilden, der har et højt jernindhold, springer med en konstant temperatur på 7° C samt en vandmængde på 750.000 liter i døgnet og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter.
Arnakkekilden var også grunden til at man i 1883 grundlagde Silkeborg Vandkuranstalt ved kilden. Det nuværende anlæg omkring kilden grundlagdes i 1929 og blev i slutningen af 2006 renoveret efter mange års forsømmelse.