Tange Sø er Danmarks største kunstige sø. Den ligger i Region Midtjylland mellem Ans og Bjerringbro. Søen ejes af Gudenaacentralen a.m.b.a., og den blev anlagt i december 1920 som vandkraftsø til Gudenaacentralen; uofficielt kaldet Tangeværket.
Byggeriet af vandkraftværket ved Tange begyndte i august 1918, og i begyndelsen af december 1920 var anlægsarbejdet kommet så langt, at den kommende Tange Sø skulle fyldes op. Det ville oversvømme ca. 13 km af Gudenådalen. Det skulle foregå langsomt, dels af hensyn til dæmningen på tværs af Gudenådalen, og dels af hensyn til Gudenåen nedenfor dæmningen, da man ville tørlægge åen, hvis alle gennemløb i dæmningen blev lukket. Den 14. december var vandet nået op i kote 11, hvilket var ca. 1,5-2,5 m under det planlagte vandspejl. Men den var tilstrækkeligt til, at man kunne prøvekøre de to færdigmonterede turbiner og hertil hørende generatorer, hvilket forløb fuldt tilfredsstillende. Den 17. december var reservoiret så fyldt, at værket besluttede forsøgsmæssigt at sende strøm til en del af forbrugerne, og den 22. december var alle værkets forbrugere koblet på og normal drift begyndt. Den 27. december 1920 fik værket tilladelse fra vandbygningsvæsenet til at bringe vandet på maksimum, og anlægsarbejdet kunne regnes for fuldført. Værket blev officielt indviet 8. januar 1921.
Forinden havde 192 lodsejere helt eller delvis afstået deres jord, ligesom 22 gårde og 5 huse blev opkøbt og revet ned, for at de ikke skulle komme til at ligge på søens bund. De sidste ekspropriationer afsluttedes i sommeren 1919. Gudenaacentralen besluttede, at fjerne alt, hvad der på dette areal ragede mere end 10 cm over jordens overflade, da man satsede på et fremtidigt fiskeri i søen.
Udsigt Tange Sø fra søbredden ved Ans.
Nordenden af Tange Sø.
Fisketrappen ved Gudenåcentralen i 2012.
Vandspejlet ligger mellem 12,57 og 13,57 m (DVR90) afhængig af vandføringen. Søbredden ved Ans består af sand og græs, og søbunden er sand og sten. Tange Sø modtager vand fra Gudenåen, Borre Å og Tange Å. Afløbet fra Tange Sø findes ved Gudenåcentralen ved Tange, hvorfra Gudenåen løber videre til udmundingen i Randers Fjord. Alle søer opbygger aflejringer, sedimenter, på bunden, og en kortlægning af Tange Sø viser en sedimenttykkelse på 1-2 m i selve det oprindelige vandløbsprofil, enkelte steder op til 3 m. Udenfor det oprindelige åleje er mængderne dog væsentligt mindre, typisk 0,5-1 m. Den samlede sedimentmængde er beregnet til ca. 3 millioner kubikmeter.[2]
På strækningen med Tange Sø havde Gudenåen tidligere et fald på ca. 10 m, hvilket medførte et hastigt strømmende vandløb med fine gydepladser til laksen. Men markante uddybninger af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange i 1807-10 og i særdelshed i 1850’erne, som blev foretaget for at forbedre sejladsen med pramme, havde allerede fjernet mange af de gode gydepladser og levesteder for laks i hovedløbet
