Sønderho Kirke er en kirke, bygget i 1782, i Sønderho Sogn i Fanø Kommune. I slutningen af 1700-tallet da byens indbyggertal var på sit højeste, byggede man kvistene ind i kirkens grundplan. Derved er kirkens grundplan blevet næsten kvadratisk. Ind i dette rum flyttede man, hvad der kunne bruges fra den kirke, der var blevet brudt ned i begyndelsen af 1782. Det vides ikke, hvornår den tidligere kirke er bygget, men præstetavlen er påbegyndt i 1500-tallet. Kirken har fire vinduer i hver gavl samt ni i sydmuren og syv i nordmuren. Oprindelig var der kun tre vinduer i hver af gavlene, ni vinduer i syd og seks i nord. Kirken blev hovedistandsat i 1950, hvor blandt andet langsidens vinduer blev repareret og de otte gavlvinduer af jern blev udskiftet til blyindfattede vinduer med farvet glas i gule, grønne og blå nuancer.