ntet sted får man så godt og vidt indtryk af Vadehavets landskab som fra Borgertårnets top. Og samtidig en forklaring på Danmarks ældste bydannelse: transportveje nord-syd og åens adgang til havet. Til venstre: Borgertårnet er med sin karakteristiske profil kommet til at definere en hel by
Det 50 m høje Borgertårn har været Ribes vartegn i 700 år og i det flade marskland et pejlemærke for alle i mange kilometers omkreds. Fra tårnet får man et klart indtryk af Ribes placering i det markante landskab – den vidtstrakte marsk mod vest med Vadehavet længst ude og det vandrige å-system mod øst. Her får man syn for den sammenhæng mellem land og by, som historisk har været afgørende for enhver bydannelse.
Det gotiske tårn stod færdigt senest i 1333 og erstattede det oprindelige nordtårn, der var en ”tvilling” til det første Mariatårn (mod syd). Det styrtede imidlertid ned julemorgen 1283 og dræbte mange mennesker. Kirke og by enedes om at genopføre tårnet, men bygget kraftigere og større end det første tårn. Kirken anvendte herefter tårnets to nederste stokværk (etager) med murede hvælv som kapeller, mens byen disponerede over 3.-8. stokværk bl.a. til arkiv og som vagt- og forsvarstårn. Denne fælles drift mellem kirke og by gav navnet ”Borgertårnet”.
