Kik op af Ribe å fra Kammerslusen

Kik op af Ribe å fra Kammerslusen

497,50 DKK

(inkl. moms)

Kammerslusen er navnet på den sluse der ligger ved Ribe Ås udløb i Vadehavet. Den blev bygget i 1912 i forbindelse med anlæggelse af et havdige 1911-1915 der blev opført efter flere stormfloder med vandstand helt op til 4,41 meter over daglig vande i Ribe; Det 15 km lange dige, der gik fra ladepladsen Roborghus ved Tjæreborg i nord, til Vester Vedsted i syd, skulle sikre de lavtliggende områder bagved mod oversvømmelse og stormflod. Slusen, der består af to sæt porte, skal bringe skibene fra et vandstandsniveau til et andet og udligne den normale tidevandsforskel i Vadehavet på cirka to meter.

Ribe Å har gennem historien været byen Ribes livsnerve og vigtigste transportvej, men større skibe, svigtende vanddybder, sandbarrer, besværlige åslyng med mere, gjorde det efterhånden vanskeligt at besejle åen, og dens ydre løb blev allerede i 1855 placeret i den gravede kanal, hvor den stadig løber.

I tilknytning til slusen opførtes også nogle boliger til slusens personale, der stadig er bevarede. Inden for slusen findes et rekreativt miljø med en restaurant og en række små fritidshuse placeret på den umatrikulerede nordre bred af kanalen med små anløbsbroer for sejlskibe og motorbåde. Kanalens sydlige bred er også udstyret med bådebroer, der benyttes af Ribe Sejlklub.


Model/Varenr.: 20210716-005
stk.