Vitskøl Kloster er grundlagt i 1158 af Kong Valdemar den Store, og det var oprindelig tanken at bygge Nordens dengang største kirke - det lykkedes ikke, men Vitskøl Kloster er fortsat et af Europas ældste, bevarede klosteranlæg
Da Cistenciensermunkene i 1100-tallet gik i gang med at opføre Vitskøl Kloster, skulle det have været Nordens største kirkebyggeri og et af de største i datidens Nordeuropa. Byggeriet startede i år 1158, da Kong Valdemar den Store skænkede området og godset til munkene for at takke Gud for sejren over kong Svend på Grathe Hede.
Cistencienserordenen var kendt for at bosætte sig øde steder, hvor de med stor dygtighed drev landbrug, fiskeri, mølledrift m.v. Efter ordenens forskrifter anlagde man først det firefløjede bygningsanlæg med klosterkirken vendt mod nord. Kirken blev bygget som en treskibet korskirke, der hvis byggeriet var blevet fuldført, ville have været Nordens største kirke.
Hurtigt tilføjedes ovenikøbet en imponerende koromgang med en række apsider, noget der bestemt ikke var efter forskrifterne, men mere udtryk for lokal ekstravagance.
I 1287 standsede en omfattende brand det store projekt, og man opførte derefter en mindre udgave af kirken.
Vitskøl Kloster spillede fortsat gennem 1200- og 1300-tallet en stor rolle som stort set eneejer af alle gårde og landbrugsjorde i hele området, og klostret nød udstrakte privilegier og kongelig beskyttelse.
Al kultur og handel i hele regionen udsprang fra Vitskøl Kloster, der også ejede Livø og drev et omfattende marked på Trend Strand. En kanal forbandt Bjørnsholm Å med Vilsted Sø, og der var en livlig trafik i hele området.
Blandt andet havde man tre møller, der med datidens vendinger blev benævnt Første Mølle, Tvende Mølle og Trende Mølle. Den tredie mølle menes senere at have givet navn til landsbyen Trend, hvor den nuværende mølle dog først er opført i 1777.
Efter Reformationen i 1536 kom Vitskøl Kloster på verdslige hænder. De sidste munke fik lov til at blive boende indtil 1563. 10 år senere ovetog adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) klosteret, der omdøbtes til Bjørnsholm. Det viste sig umuligt at opretholde den store klosterkirke, og i starten af det 17. århundrede flyttede man alle kirkelige handlinger til selve klostrets vestfløj. I 1668 blev klosterkirken definitivt opgivet.
I de følgende årtier forfaldt bygningen, og egnens beboere forsynede sig i årevis med byggematerialer til deres egne huse og gårde.
I dag kan man se de fredede ruiner efter klosterkirken, mens selve klostret bruges som uddannelsesinstitution af Københavns Kommune.
Cistercienserordenens munke medbragte mange lægeurter til Vitskøl kloster, hvoraf en del i dag fortsat gror vildt. Andre er samlet i den store krydderurtehave med mere end 100 forskellige lægeurter, der i nyere tid har gjort Vitskøl Kloster landskendt.
Navnet Vitskøl stammer i øvrigt fra Vitae Scholae, Skolen til Læren om Livet.
Hovedbygningen fik sit gamle navn Vitskøl Kloster tilbage i 1942, mens den tilhørende avlsgård stadig bærer navnet Bjørnsholm.
