Skjern Åen udspringer i en lille sø, der er opstået ved tørvegravning. Nær udspringet ligger Tinnet Krat, som hører til landets største koncentration af egekrat. Det gamle krat består af små og krogede egetræer, og gennem krattet går Danmarks ældste vej, Hærvejen.