Livstræer er et projekt iværksat af Naturstyrelsen i Danmark, der skal frede træer, og især de gamle træer, som er vitale for biodiversiteten i skovene. Træerne beskyttes så de får lov til at blive ældgamle og dø og vælte omkuld i skovbunden. De kan huse sjældne og truede arter bl.a. om svampe, mosser, laver, insekter, hulrugende fugle og pattedyr f.eks. flagermus, og bidrager hermed til at skabe og/eller bevare en større artsrigdom i vores skove.
Planen er at der skal udpeges fem livstræer per hektar i statsskovene, så der over en årrække i alt skal udpeges og markeres 500.000 livstræer. Træerne udpeges efter forslag fra offentligheden gennem en webformular, hvor man kan sende fotos og beskrive et træ, man finder relevant for projektet. Naturstyrelsens lokale enhed vurderer, om de foreslåede træer opfylder kravene til Livstræer og om antallet af Livstræer svarer til skovens størrelse