Ingvar Cronhammar's "Fontænen" på Østervold i Randers, med Helen Schou's "Den Jyske hingst" i baggrunden
Ingvar Cronhammar's "Fontænen" er realiseret i 2009 som et svalt element i et travlt bymiljø. Sammenspillet mellem vand, lys og fundamentets blå farve er gennemgående i skulpturen, som spejler omgivelserne og himlen. Den særlige, hvide gennemlysning af vandet, der omkranser midtersøjlen, tilfører fontænen en sitrende transparens.
Helen Schou's "Den jyske hingst"
Den monumentale skulptur af Den jyske Hingst regnes, sammen med Rytterstatuen af Christian X i Århus, som billedhuggeren Helen Schous hovedværker. Skulpturen udtrykker kraft og styrke og illustrerer den store betydning, som hestemarkedet har haft for byens og egnens udvikling. Soklen er opført af sten fra byens gamle fortovskantning.