Jutta Graae Juncker's gravsted på Udbyneder Kirkegård
Jutta Graae Juncker var en af de enkeltpersoner, som spillede den største rolle under besættelsen af Danmark
Jutta Juncker, født Graae i 1906, spillede en helt uvurderlig rolle i den danske modstandskamp fra 1940-1945. I første omgang i Danmark, og siden fortsatte hun i Sverige og i England som et vigtigt bindeled mellem de danske og engelske efterretningstjenester.
Jutta Graae var i familie med Ebbe Munck, der som journalist og udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende havde fulgt nazismens udvikling i Europa op igennem 1930’erne. Ebbe Munck var blevet involveret i modstandsarbejde og havde allerede kontakt til den engelske efterretningstjeneste SOE (Special Operations Excecutive), som bistod modstandsarbejdet i besatte lande.
Allerede i 1939 spurgte Ebbe Munck sin svigerinde Jutta, om hun i tilfælde af invasion ville være dansk kontaktperson, og Jutta Graae svarede uden tøven ja. Fra januar 1940 og i alle krigsårene herefter var Jutta en nøgleperson i modstandsarbejdet.
Hun arbejdede i Sparekassen for København og Omegn i afdelingen i Niels Hemmingsensgade. Arbejdet blev et perfekt skalkeskjul for talrige illegale tjenester - f.eks. udbetaling af penge til modstandsfolk og flygtninge, eller overlevering af mikrofilm og andre dokumenter.
Allerede fra besættelsens start var der etableret et netværk, som kunne holde de allierede tropper underrettet om placering af tyskernes antiluftskyts, troppebevægelser, befæstningsværker og skibstrafik. Jutta Graae spillede også her en afgørende rolle. Hun afsendte personligt den allerførste efterretningsrapport fra Danmark. Hun havde lejlighed til at smugle rapporten ind i den bil, som skulle transportere den netop anholdte engelske ambassadør gennem Jylland. Herfra skulle han videre med diplomattog til Bruxelles og hjem til London.
Jutta Graae opbevarede selv de varslingsraketter, som fra Helsingør skulle sende signaler til de allierede. Det var endog aftalt, at såfremt alt andet svigtede, skulle Jutta Graae i tilfælde af tegn på invasion af Sverige gå hjemmefra og efterlade sig et afskedsbrev på et meget synligt sted. Dermed ville hun hurtigt blive efterlyst i radioen, og de allierede vidste, at hørte man navnet Jutta Graae i radioen, var en tysk invasion af Sverige nært forestående.
I september 1943 kunne Jutta Graaes rolle ikke længere skjules for tyskerne, og hun måtte flygte til Sverige. Her fortsatte hun modstandsarbejdet i Stockholm, hvor SOE havde indrettet sig på den danske ambassade. Efter nogle måneder blev hun flyttet til hovedkontoret i London, hvor hun i øvrigt traf sin senere ægtefælle, Flemming Juncker.
Jutta Graae Juncker fik i 1947 den engelske orden, Member of the Order of the British Empire (m.B.E.) og den danske Kong Christian Den Tiendes Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940-45.
Hun fik endvidere i 1991 overrakt Ebbe Munck-prisen af Dronning Margrethe.