Skovkirkegården ved Støvringaard Kloster
Skovkirkegården blev anlagt i 1806 som gravplads for bl.a. konventualinderne, klosterets beboere. Kirkegården blev anlagt efter Christian d. 7. i 1805 underskrev en lov, der påbød, at begravelser skulle finde sted på en kirkegård. Indtil da havde priorinder og konventualinder nydt det privelegium at blive begravet i murede gravkamre under koret i Støvring Kirke. På skibets vestvæg hænger en mindetavle over de 14 frøkener, der er begravet i gravkammeret.
Kirkebøgerne vidner om, at kirkegården fra begyndelsen var tænkt som begravelæsesplads for alle med tilknytning til klostret - høj som lav. At dette ikke er synligt på kirkegården i dag skyldes givetvis, at kun mindesmærker udført i marmor eller andre sten har overlevet tidens tand, mindre formuende havde ikke råd til sådanne mindesten og fik derfor et gravminde af et mere forgængeligt materiale, nemlig træ.
