Skulpturen BAR ROMA er 8 meter lang og skabt af sprøjtemalet aluminium. Det drejer sig om statue af en kappeklædt mand, der er væltet ned af en alt for lille sokkel. Frandsens overordnede intention er at skabe et monument, der ”udfordrer og understreger de bevægelser og identitetspolitiske strømninger der sætter spørgsmålstegn ved hierarkierne i vores samfund”. Skulpturen afspejler den statuedebat der lige nu opleves verden over, hvor demonstranter vælter eller modificerer fortidens statuer over magtfulde personer. Samtidig indskriver skulpturen sig i et langt større historisk perspektiv fra antikken og frem, hvor turbulente samfundsmæssige omvæltninger ofte ledsages af destruktioner af de statuer og billeder, der er forbundet med et gammelt ideologisk styre.
Skulpturens titel, BAR ROMA er inspireret af en rejse til Italien i januar 2023. Sammen med forfatteren Tom Hermansen besøgte Frandsen 15 norditalienske byer for at se på fascistisk kunst fra 1930’erne. Mens Tyskland efter krigen slettede sporene fra nazismen lever Italienerne med arkitekturen, billederne og symbolerne fra den fascistiske tid. Efter turen begyndte Frandsen at tegne og male billeder, mens Hermansen læste og skrev om fascismens æstetik. Frandsens interesse for fascismens monumenter har intet at gøre med den bagvedliggende ideologis etos eller dogmer, men udspringer af en umættelig fascination af æstetik og skønhedsidealer; hvordan mennesket gennem tiden på vidt forskellig vis – og af vidt forskellige grunde stiler efter og rækker ud mod det sublime eller det utopiske. Hans værker fra rejsen giver ikke en fuldstændig skildring af de steder han oplever, i stedet præsenteres vi for en række fragmenter; lyserødt marmor, vægmalerier, et klokketårn, glasmosaikker, en blomstret lænestol, en gigantisk bogreol og meget andet. (Erik A. Frandsen og Tom Hermansen: BAR ROMA ROADTRIP, 2023. Udgivet af Hans Alf Gallery).
BAR ROMA er en forslidt bar i den lille landsby Tresigallo. Landsbyen kaldes for den ’metafysiske by’. Med sine overdimensionerede, for alt overflødigt rensede, marmorbygninger ses den som arnestedet for italiensk rationalistisk og fascistisk arkitektur. Byen er resultat af en omsiggribende sanering fra 1927-1934, hvor den daværende landbrugsminister for det fascistiske regime Edmondo Rossoni satte sig for at skabe en utopisk idealby. Byen var designet til at modvirke den stærke udvandring fra landet forårsaget af ekstrem fattigdom og en høj arbejdsløshed. I dag virker byen som en forladt spøgelsesby, suspenderet i tid og rum.
