Fotografen bag arkivet

Der var engang
Helt tilbage i 1978 startede det hele, i den lille landsby Værum ved Randers. Jeg havde lige været til Sveriges sidste Formel 1 Grand Prix på Anderstorp og her havde jeg mit nye lomme kamera med. Jeg skød løs og glædede mig som et lille barn, til at komme hjem og få billederne fremkaldt. De blev ikke helt som jeg håbede, sådan mildest talt. ​​
Nicky Lauda vandt for øvrigt i Brabhams berømte støvsuger racer.


Efter den tur fik fascinationen af Formel 1 et gear mere. Nogle uger senere fik vi besøg af to fotografer på den fædrene gård. De havde nogle ideer til en fotoudstilling og jeg viste dem rundt i et par timer. På den tur skete det. En helt altoverskyggende interesse for fotografering, som holder den dag i dag.


Bare en hobby
De første mange år, var det kun en hobby, hvor motorsport var første prioritet og det gav salg til flere magasiner bl.a. det hedengangne Bilen Motor & Sport. 
Motorsport har fået skyld for meget og i mit tilfælde blev det også en inspiration til at være hurtig på aftrækkeren ved andre typer billeder. Med andre ord Kevin Magnussen og venner, venter ikke på at fotografen bliver klar.


Hobbyen blev til opfyldelse af drømmen
Jeg har nu arbejdet som selvstændig Randers fotograf i 25 år (start 2004) og de sidste 25 år har virksomheden været Den utraditionelle, nu med navnet Ole Jakobsen – den utraditionelle, her arbejder jeg med person fotografering, både til private, kommuner og virksomheder.
 

Billedbureauet Jakobsen Images har eksisteret siden 2007, men har i de første 10 år været en filial af Den Utraditionelle, hvor billederne blev solgt sammen med foto opgaver for specielt virksomheder. Fra sommeren 2019 bliver Jakobsen Images en selvstændig virksomhed med salg af i første omgang digitale filer til turistbureauer, kommuner, virksomheder og private.